www.industriogteknik.com
Leuze DK

Altid på rette spor – sensorer til optisk positionering

Med den stigende automatisering af processer spiller den omkostningseffektive automatisering af køretøjer en stadig større og vigtig rolle. Man ser automatiserede, førerløse køretøjer i kæmpestore varelagre, ordreplukområder og produktionshaller. Hvert eneste af disse køretøjer skal finde vej og kende sin nøjagtige position i processen – og gøre det automatisk. Der har i nogen tid været tests af forskellige teknologier på dette område med specifikke egenskaber, også i egentlig brug, og med hver forbedring, f.eks. i sensorteknologien, er der opstået nye muligheder.

Altid på rette spor – sensorer til optisk positionering

I dag indeholder de mange teknologier utallige klasser af udgaver og ydelse: Fra systemer, der følger et kabel eller tape, over laser positionering til trådløse løsninger. Når der udvikles en ny idé til en applikation, er alle udgaver lige brugbare og kan testes. Der tilstræbes ofte en kombination af positionering, navigering og sikkerhed. Det er værd at tage et nærmere kig på og sammenligne de forskellige teknologier, men ikke alle teknologier er lige egnede til enhver applikation. Eksempelvis er der andre krav til mindre og simple applikationer end til større systemer. Dog bør der som regel altid overvejes to problemstillinger på samme tid: Sikkerhed på jobbet og navigering. Når det gælder sikkerhed på jobbet kan det for eksempel være værd at overveje skannere af sikkerhedsområdet, som kan forebygge sammenstød mellem køretøjer og personer eller objekter. Med hensyn til navigering bør det undersøges, om et yderligere skannersystem, eller en helt anden teknologi, skal anvendes til sikker navigering af køretøjet. Når det drejer sig om skannere, kommer data som regel som en strøm af bits med hver skannerstråle, der giver vinkel og afstand til objektet. Der skal bruges software med et egnet niveau af hardware ydelse til at evaluere data fra køretøjets navigation. Ligeledes bør der overvejes en mekanisme til nødstop via sikkerhedsfunktionen.

Den nuværende udvikling og forøgelse af laserskanneres ydelse vil snart gøre det muligt at få output af navigationsdata via anerkendte og standardiserede bus interfaces – så begge funktioner kombineres i én enhed. Dette forenkler systemintegrationen, og gør kompleksiteten af installation og interface betydeligt mindre. Et eksempel på denne kombinerede løsning er RSL400 lasersikkerhedsskanner med PROFINET fra Leuze electronic. Lasersikkerhedsskannere bruges allerede i kombination med systemer, der indeholder referencepositioner ved hjælp af transpondere eller kodeaflæsning. Det er især tilfældet i områder, hvor der er sammenfald af automatiske førerløse- og bemandede køretøjer til understøttelse af systemer til eksempelvis vareplukning, til modtagelse af gods, forsendelse og ordrepluk. I disse tilfælde er der en tilsvarende læser i køretøjet. Transpondere eller koder anbringes på gulv eller vægge ved krydsende veje, og referencepunkter er blandt andet forbundet til hjælpesystemer til yderligere information. I disse applikationer er køretøjerne også forsynet med udstyr af høj, teknisk grad. Systemer, der arbejder med referencepunkter eller navigationsskannere, er sædvanligvis fleksible, når det drejer sig om ændringer. Der er ofte ændringer til en ny situation, simpelthen ved indlæring eller grafisk optegning af nye referencepunkter. Der er mange fordele ved denne fleksibilitet, og de retfærdiggør prisen. Imidlertid kan det være nødvendigt at udføre en kritisk bedømmelse af en applikation, da det ikke altid er nødvendigt med denne fleksibilitet.

I lukkede områder, hvor der sjældent er persontrafik, er en enklere type meget populær: Sporing med induktionskabler eller magnetisk tape. Her følger køretøjet slavisk kablet/tapen på gulvet. På selve køretøjet er der kun behov for en relativ enkel kontrolsystem funktion. Denne løsning er derfor egnet til simple førerløse køretøjer. Selve kablet er robust og holdbart - men ikke fleksibelt, da det skal indbygges i gulvet. Magnetisk tape er lidt mere fleksibelt. Men gulvstrukturen skal også tages med i betragtningerne med denne metode. I mange lagre og distributionscentre – og ligeledes i mange produktionsmiljøer – er tilsmudsning ikke mere et egentligt problem, så et optisk system er et muligt og godt alternativ. Optiske systemer er ofte meget nemmere at konstruere eller ændre. Optiske udgaver, der følger en streg, er særligt fleksible i denne ydelsesklasse, da stregen nemt kan installeres eller ændres – især hvis den bliver dannet af selvklæbende tape. Kameraer eller sensorer bruges almindeligvis til optisk detektering og inddeling af stregen. Afhængig af miljøet er snævre kurver og lyset i området mere kritisk for kameraer end for sensorer.

En ny teknologi, der er baseret på kontrast detektering, kommer i form af OGS 600 fra Leuze electronic: En ny sensor til optisk sporing. Denne sensor gør en detekteringsbredde på 140 til 280 mm mulig på en belyst, selvklæbende tape med en streg og kontrastspor. Med enkle standard køretøjsinterfaces er den egnet til brug i alle størrelser af førerløse køretøjer.

Alsidigheden i applikationer til førerløse køretøjer i mangfoldige grene af industrien og sektorer viser, hvor ofte der opstår behov for en bred vifte af teknologier og tekniske muligheder. Kun på denne måde kan en løsning skræddersys til de respektive applikationer til et godt forhold mellem pris og ydelse. Derfor tilbyder leverandører af førerløse køretøjer og sensorfabrikanter forskellige teknologiløsninger.


Altid på rette spor – sensorer til optisk positionering
Foto: Levering af materialer i lagerfacilitet


Altid på rette spor – sensorer til optisk positionering
Foto: Transport af arbejdsemne i produktionen

Stor fleksibilitet med OGS 600 fra Leuze electronic
Med OGS 600 præsenterer Leuze electronic en ny sensor, der muliggør en omkostningseffektiv automatisering af transport af materialer og gods i produktions- og lagerområder. Med dens kantdetektering og transmission af kontrolsignaler, kan ruten dirigeres optisk – det betyder, at kørslen kan automatiseres på enkleste måde. Kørslen med det førerløse transportsystem kan tilpasses fleksibelt. Det kompakte design af OGS 600 og dens lille minimums afstand til jord på 10 mm betyder, at den kan integreres i selv de fladeste køretøjer. Der er modeller med forskellig detektionsbredde og responstid, og de dækker mange mulige applikationer, selv til snævre kurver og til høj hastighed. Indkodning af parametre og integrering af interface implementeres med Sensor Studio software. En hjælpefunktion analyserer kontrasten mellem jord og spor, og anbefaler den ideelle sporfarve. Der er et højt niveau af funktioner og beskyttelse mod omgivende lys, der sikrer hurtig ibrugtagelse og nem tilpasning til adresser.

Altid på rette spor – sensorer til optisk positionering
Foto: OGS til fleksibel optisk sporing

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP