www.industriogteknik.com
Steute

Trådløs netværksløsning til digitaliseret produktion

Nye funktioner til trådløse netværk

Trådløs netværksløsning til digitaliseret produktion

”Wireless” er den seneste udgave af steutes trådløse netværksløsning ”nexy”, der gør det nemmere at sende sensordata til Tingenes Internet eller til andre overordnede it systemer.


Trådløs netværksløsning til digitaliseret produktion

Forskellige sensorer og elektromekaniske omskiftere – og også aktuatorer og kommandoenheder - kan integreres i denne trådløse netværksløsning. De sender og modtager alle data via den trådløse standard sWave.NET®, der er udviklet af steute til netop sådanne applikationer. Data bliver samlet i adgangspunkter, der samler data fra de trådløse sensorer og aktuatorer og sender dem til en sensorbro, der fungerer som styring af funktionerne, og som er ansvarlig for at videresende data til overordnede it platforme i virksomheden. Resultatet er en uafbrudt kommunikation helt fra produktionsudstyret på gulvet og hele vejen op til direktionsniveau i kundens it system. Et helt nyt instrumentpanel giver en klar visualisering af status på alle terminalenheder i netværket.

En af de karakteristiske egenskaber i nexy softwaren er den enkle tilpasning til individuelle krav. Der er allerede velegnede løsninger til rådighed for diverse applikationer, som f.eks. eKanban eller AGV flåder (Automated Guided Vehicles – førerløse trucks). En anden nøglefunktion er det faktum, at denne netværksløsning er åben: steute har sit eget, brede udvalg af trådløse netværkskompatible sensorer, men skulle en applikation fordre integrering af andre sensortyper, som steute ikke har, kan disse sensorer simpelthen monteres med et sWave.NET® modul, og derefter bruges i netværket. Det åbner for enormt mange muligheder for brug og udvidelser af det trådløse netværk.

I den nyeste udgave kan alle tilsluttede sWave.NET® feltenheder modtage nye fjernopdateringer af firmwaren. Opdateringer sendes til sensorbroen og distribueres derfra ud til det lokale netværk. På denne måde fungerer alle terminalenheder med den nyeste software med en minimal arbejdsindsats. Ydermere kan brugerne gemme den nuværende konfiguration af sensorsbroen, og derfor tildeles alle parametre i det trådløse netværk automatisk med et FTP (File Transfer Protocol) drev. I den seneste softwareudgave kommunikerer sensorbroen også med brugerens SAP system via en ekstra SAP forbindelse.

nexy digitaliserer, integrerer og automatiserer produktionsprocessen. Det betyder for brugerne en hurtig, nem og individuel realisering af it projekter.

 

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 15.000 læsere af IMP