www.industriogteknik.com
PROSOFT TECHNOLOGY EMEA

Industrielle trådløse radioer er en pålidelig løsning til Tecnorullis automatiserede lagersystem

Placering og flytning af tunge metalemner er ikke en let opgave for automatiseringsingeniører. Oplagring og flytning af tunge metalruller – i smalle rækker i automatiserede lagerhaller – med høj hastighed – er endnu vanskeligere. Tecnorulli besluttede at bruge trådløs teknologi til disse applikationer. Den trådløse løsning havde problemer i form af omgivelserne selv (alt er lavet af metal i varehusene), og ydermere er de bevægelige dele, vognene som kører gennem gangene for at aflevere eller plukke varer fra hylder og rækker, også fremstillet af metal. Kort sagt er RF (radio frequency) betingelserne nogle af de værste man kan forestille sig for robust, sikker og pålidelig trådløse kommunikation. Ikke desto mindre ønskede Tecnorulli at møde udfordringen og gå over til trådløs kommunikation – med det ene formål at forbedre kvalitet og tidsforbrug for at betjene kunderne bedre. ProSoft Technology’s RadioLinx industrielle radioer var nøglen til at løse de kommunikationsproblemer som Tecnorulli stod over for i deres automatiserede lagerhal.

Industrielle trådløse radioer er en pålidelig løsning til Tecnorullis automatiserede lagersystem
Den italienske virksomhed Tecnorulli (www.tecnorulli.com) er en af de førende fabrikanter af ruller og maskiner til conveyorer. Med placering i S. Giovanni Lupatoto i Verona provinsen har Tecnorulli fremstillet ruller og maskiner til conveyorer i 35 år.
Vedvarende teknologisk udvikling, hurtig behandling af kundernes behov og stor fleksibilitet i produktionen er hovedingredienserne i Tecnorullis selskabsstrategi.
Og for at gøre dette endnu bedre var et automatiseret lagersystem bydende nødvendigt for den globale betjening af kunderne.
I løbet af årene har Tecnorulli gradvist fået den erfaring og specielle ekspertise , der har bragt virksomheden til tops i dens sektor.
Selskabet producerer både maskiner, der er designet til at fungere i de hårdeste produktionsmiljøer (stenbrud, minedrift, marmorindustri, sukker- og saltfabrikker, maskiner til konstruktion af veje, støberier, cementfabrikker etc.) og fremstiller højteknologiske produkter, der bruges i de mest moderne, automatiserede fabrikker (mekaniske conveyor anlæg, flaske påfyldningsanlæg, indpakningsanlæg, opfyldning af paller, farmaceutindustri, kemisk industri osv.).
Tecnorulli fremstiller også koblede og stillestående hjulruller, der er særligt designede til at sikre pålidelig funktion, selv under ekstremt skrappe forhold. Produktpaletten kompletteres af PVC og polyamid produktserier som, til middel-let belastning, kombinerer stor fleksibilitet i anvendelse, fuldstændig giftfri-, lydløs og gnistfri funktion med modstandsdygtighed over for atmosfæriske påvirkninger, der er typiske for galvaniserede stålruller.

Kommunikation er vigtig
Da automatiseringen af varelageret indbefatter kørende vogne, var et industrielt radiokommunikations system nødvendigt. Efter nogle forgæves forsøg med en tidligere løsning fandt Tecnorulli en pålidelig løsning med ProSoft Technology.

- Som De kan forestille Dem, er nedetid i produktionen et stort problem i vor virksomhed, forklarer Tecnorullis ledere i produktionshallerne.
– Vi har i længere tid kæmpet med et problem i vort automatiserede varelager med råmaterialer. Vi skal transportere tunge metalruller på en fuldstændig sikker måde.
- Vi kontaktede ProSoft Technology for at se om vi kunne bruge industrielle radioer. ProSoft Technology’s partner i Italien, ATTI, der har kontorer nær Perugia i Ponte San Giovanni, installerede nogle radioer – og problemerne blev løst meget hurtigt.

- Vort problem var at vi ikke kunne få to maskiner i varelageret til at tale ordentligt sammen. Vi havde problemer med at skabe kontakt til de to maskiner, men takket være brugen af ProSoft Technology RLX-FHS radioer kunne vi løse problemerne og eliminere de blokeringer, der var i varelageret.
- Der har ikke været problemer siden vi installerede de industrielle ProSoft radioer og flowet i arbejdsgangene er blevet meget bedre.

- For at hjælpe vore kunder i deres valg har vi i visse tilfælde lånt dem de industrielle radioer i en måned så de selv kunne opleve at vore løsninger er perfekte til deres behov, forklarer Giuseppe Vencesclai, der er administrerende director hos ATTI.

Nemme at bruge og pålidelige
I dette tilfælde blev tre ProSoft Technology RLX-FHS radioer installeret i Tecnorullis lagerbygning. Radioerne er designet til at minimere omkostningerne til at planlægge og installere serielle (i dette tilfælde, men det kunne også være Ethernet) netværk til industriel automatisering i de vanskeligste omgivelser, som f.eks. en lagerhal til metaldele.

- Vore kunder plejer at fortælle, at ProSoft Technology´s trådløse løsninger er meget pålidelige og meget nemme at implementere, forklarer Aurélien Fabre, Business Development Manager for Italy at ProSoft Technology, - og disse løsninger medvirker i høj grad til et godt udbytte af investeringen.

De nye generationer af industrielle radioer er utroligt nemme at bruge og ProSoft Technology har især arbejdet på modtagernes følsomhed og filter algoritmerne. Slutbruger kan derfor stole på en mere effektiv funktion i omgivelser, hvor interferensniveauet er højt og de kan dertil bruge radioerne på større afstande.

Med ProSoft Technology Frequency Hopping radioer (FHSS) kan dataoverførslen mellem serielle enheder gå fra 19,2 Kbps til 230 Kbps (op til 3,000 Kbps med Ethernet versionen).
Disse RadioLinx radioer anvender frekvenserne 2,4 Ghz eller 900 Mhz (afhængig af national lovgivning).
Frekvens-hopping teknologien giver en meget høj sikkerhed i trådløse netværk, med nærmest total immunitet mod interferens og en meget lang rækkevidde (5-10 km i Europa og op til 24 til 48 km i Nordamerika, afhængig af den tilladte sendekraft, som er nationalt bestemt).

ControlScape er en nem software løsning til netværkskonfiguration og til avanceret fejlfinding – den leveres gratis af ProSoft Technology.
Softwaren overvåger variabler som signalstyrke, transmitterede data, antal netværk der er tilsluttet etc., for at hjælpe slutbruger med installation og opretholdelse af deres eget netværk.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 15.000 læsere af IMP