www.industriogteknik.com
Proto-Electronics

Proto-Electronics.com, den hurtige prototyping-platform til elektroniske plader, oplever en stærk vækst

Proto-Electronics er et fransk firma oprettet af Damien Rossignon, som har specialiseret sig i hurtig prototyping af høj kvalitet af samlede, printede kredsløbsplader. Som tidligere medarbejder hos Altrics, en kontraktproducent specialiseret i samling af printede kredsløbsplader (PCB’er), har han foregrebet den industrielle forespørgsel efter hurtig prototyping af samlede, printede kredsløbsplader (PCBA’er) i 2010 og indrettet et dedikeret værksted i sin virksomhed. Målet med oprettelsen af Proto-Electronics i 2014 og dens online-platform www.proto-electronics.com var at reducere prototype-produktionstiden, som strakte sig over flere uger, og tillade virksomhederne at accelerere deres markedsføringstid. Virksomheden var på dette tidspunkt den første i Frankrig, som tog prototyping af samlede PCB’er op til ny overvejelse og tilbød en fuldt automatiseret tilbudsservice med en responstid på under ti minutter og en produktions-gennemløbstid på 5 dage. I dag er platformen velkendt i hele Europa (med levering til over 26 lande), og mobiliserer mere end 18.000 prototypedesignere.

Proto-Electronics.com, den hurtige prototyping-platform til elektroniske plader, oplever en stærk vækst


Prototyping af samlede PCB’er er en væsentlig del af ny produktudviking og på et dynamisk elektronikmarked i konstant vækst bliver kravene stadig større (mindre og mindre komponenter, specifikke svejseteknikker osv.). Og det er sandt i alle markedssegmenter: LED, IoT, indlejrede systemer, bilindustri.

Digitalisering af prototype-designprocessen

Proto-Electronics er bakket op af en vellykket digital transition og har rusket op i elektronikindustrien ved at revolutionere prototyping-aktiviteten i kraft af digitalisering og dematerialisering af forskellige services: beregning af projektomkostninger, valg af elektroniske komponenter, PCB-egenskaber og kommunikationsmåder med kunderne. Produktionstiderne er blevet reduceret drastisk fra 4 uger til 5 arbejdsdage. Projekterne (fra 1 til 50 dele) og priserne er direkte tilgængelige online.

I 2016 blev en ny version af platformen lanceret som svar på den globale krise med mangel på komponenter, som elektronikindustrien stod over for. Der blev skabt adgang til komponentleverandører i verdensklasse for at sikre både konkurrencedygtige priser og rettidig tilgængelighed. Alle prototyper bliver samlet i et specialiseret værksted med samling af PCB-prototyper, som bruger kvalitetsmaskiner udstyret med reflow-ovn (dampfase svejsning), røntgeninspektionssystem, SMT Smartline, SMT BGA/QFN station, automatisk visuelt Inspektionssystem osv. Operatørerne arbejder i overensstemmelse med IPC610 standarden for elektroniske underleverandører og virksomheden er certificeret iht. ISO9001: 2015 standarden. Værkstedet drager fordel af regelmæssige supplerende investeringer og rekrutteringer for at holde trit med den voksende aktivitet.

En prototyping-specialist er væsentlig for at sikre en hurtig udførelse af høj kvalitet, og det er årsagen til, at der ydes en dedikeret og personlig kundesupport hele vejen under projektet, fra indgivelse af en ordre og indtil levering.

En global udvikling

Proto-Electronics har en international kundeserviceafdeling med 10 medarbejdere, der kan håndtere ordrer på 5 sprog, som snart vil blive til 6 med den forestående oversættelse af webstedet til hollandsk. Prototyping-platformen er tilgængelig overalt i hele verden.

Proto-Electronics har udvidet sin tilstedeværelse i Europa siden 2018, især i Tyskland, Italien og Spanien. Åbningen af et kontor i Tyskland i 2017 har banet vejen for en international udvidelse og oversættelsen af webstedet til spansk i 2020 har muliggjort levering til latinamerikanske lande.

Siden sidste år har platformen vakt stor interesse i Nordeuropa: Mange virksomheder i Sverige, Island, Norge, Danmark, Letland og Polen har nemlig sluttet sig til Proto-Electronics’ mange kunder. Blandt vores regelmæssige kunder har vi også mange grupper/SMV’er/startuppere fra Schweiz, Østrig, Grækenland og Portugal.

Damien Rossignons erklærede målsætning er at nå et eksportsalg på 50 % i løbet af de næste to år. Desuden rekrutterer Proto-Electronics konstant: Firmaet startede med 4 medarbejdere i 2014 og det har nu 32 medarbejdere. Vi planlægger nye ansættelser, både i produktions- og salgsafdelingen.

www.proto-electronics.com

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 15.000 læsere af IMP