www.industriogteknik.com
Parker News

PARKERS NYE TOUGHSHIELD PLUS TAGER ZINK-/NIKKELBELÆGNING TIL NYE HØJDER

Parker Hannifin, en af verdens førende aktører inden for Motion & Control-teknologier, har lanceret en nyudviklet navnebeskyttet zink-/nikkeloverfladebehandling til alle rørfittings og adaptere verden over ved navn ToughShield Plus. Med denne nye produktudvikling har Parker taget markedet for zink-/nikkelbelægningsteknologi til nye højder.

PARKERS NYE TOUGHSHIELD PLUS TAGER ZINK-/NIKKELBELÆGNING TIL NYE HØJDER

Belægningen byder på fremragende modstand med henblik på øget korrosionsbeskyttelse, samtidig med at optimale egenskaber og samlingsværdier opretholdes. ToughShield Plus er det første kommercielt tilgængelige standardbelægningssystem, der forsyner hydrauliske systemer med op til 3.000 timers modstand mod rød rust.

Rustangreb forårsager betydelige omkostninger på tværs af alle brancher. Hver dag anvendes der millioner af fittings og adaptere i de mest udfordrende kundeanvendelser, hvor disse dele kan blive udsat for gødning, mudder, luftforurening, salt og andre aggressive medier, der kan forårsage korrosion. Når først korrosion har angrebet systemet, kan det, i form af en elektromekanisk reaktion, nemt spredes til dyrere komponenter. Det er derfor vigtigt at forhindre korrosion og at anvende de mest rustbestandige komponenter for at holde systemet korrosionsfrit. ToughShield Plus er designet til at spare kunderne tid og penge med forlænget brugslevetid for rørfittings og adaptere, lettere vedligeholdelse og øget modstandsdygtighed over for migrering af korrosion til andre systemkomponenter. Dette medfører øget oppetid for udstyr, forhindrer problemer med den æstetiske kvalitet og reducerer potentielle garantiomkostninger.

Parker investerer løbende i den videre udvikling af sit produktsortiment for at kunne levere de størst mulige fordele til kunder verden over, der anvender rørfittings og adaptere. Med henblik på udviklingen af ToughShield Plus brugte erfarne eksperter årevis på at udarbejde de optimale overfladeegenskaber på Parker Fluid Connectors Groups egne testlaboratorier og elektrogalvaniseringsfaciliteter i Europa og USA. Grundlaget for den nye galvanisering bygger på en egenudviklet zink-/nikkellegering, der er passiveret af et hexavalent kromfrit lag. Denne innovative topcoat byder på overlegen friktions- og samlingskontrol.

Hvad elektrogalvanisering angår blev ToughShield Plus testet i henhold til metoder, der er bredt accepteret i hele branchen. Der blev anvendt procedurer som neutral salttågeprøvning (SST) og cyklisk korrosionsprøvning (CCT) ved godkendelse af produktet. Resultatet: ToughShield Plus byder på en korrosionsbestandighed, der ligger over gennemsnittet med hele 3.000 timer i salttågeprøvningen, hvilket giver en klar fordel for kunderne sammenlignet med eksisterende løsninger på markedet.

ToughShield Plus overholder de førende branchestandarder som DIN og SAE samt miljøstandarderne RoHs, REACH og ELV.

www.parker.com

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP