www.industriogteknik.com
HMS Industrial Networks AB

HMS IXXAT

HMS Industrial Networks overtager IXXAT Automation

HMS IXXAT
“Sammen bliver IXXAT og HMS en industriel kommunikationsgruppe med 350 ansatte og en omsætning på mere end 50 millioner euro, og dermed en af verdens førende inden for vores branche”, siger Staffan Dahlström, adm. direktør for HMS Industrial Networks AB.

HMS Industrial Networks har købt IXXAT Automation – en førende leverandør af kommunikationsteknologi til industriel automatisering, maskinfremstilling og bilindustrien. IXXAT blev grundlagt i 1987 og har hovedkontor i Weingarten, Tyskland.

”IXXAT hi-tech produkter og tjenester er gode supplementer til HMS´s forretning”, siger Staffan Dahlström, administrerende direktør i HMS Industrial Networks.
”Deres stærke position, især på det tyske marked, vil styrke vores tilstedeværelse i Centraleuropa. Sammen med vores datterselskab i Karlsruhe vil IXXAT styrke HMS i Tyskland – verdens førende marked for industrielle kommunikationsløsninger”, fortsætter den adm. direktør.

Mens IXXAT er kendt som en førende leverandør af CAN-baseret såvel som EtherCAT Powerlink og FlexRay-kommunikationsteknologi, har HMS en førende position, når det drejer sig om Profibus, Profinet, DeviceNet, EtherNet og IP-området. Sammen vil de to selskaber have det mest komplette og konkurrencedygtige tilbud på kommunikationsteknologi på automatiseringsmarkedet.

IXXAT
IXXAT Automation har en omsætning på 14 millioner euro og beskæftiger 85 medarbejdere, hvoraf 50 er produktudviklingsingeniører. IXXAT tilbyder software- og hardwareløsninger til CAN, en række industrielle Ethernet-standarder samt IEEE 1588, FlexRay og LIN. De tilbyder også skræddersyede hardwarekomponenter inden for indlejrede delsystemer samt komplette embedded systemløsninger til en bred vifte af verdensomspændende markeder som det industrielle, medicinske, elproduktion og bilindustrien.

Med mere end 25 års erfaring er IXXAT en velkendt leverandør af produkter og ydelser inden for indlejrede systemer og datakommunikation til industriel automatisering og bilindustrien. Virksomheden udvikler også teknologiplatforme inden for sikkerhedsløsninger i henhold til IEC 61508.

IXXAT har datterselskaber i USA og Frankrig, og sælger sine produkter via distributører i 25 lande.

”Vi ser store muligheder for yderligere at udvide markedet for vores produktudbud ved at få adgang til HMS ´s veletablerede globale salgskanaler”, siger Christian Schlegel, direktør for IXXAT Automation. ”HMS hi-tech produktplatforme vil også være store aktiver for vores igangværende udviklingsprojekter og til nye teknologier, fortsætter han.

HMS Industrial Networks
HMS Industrial Networks er den førende uafhængige leverandør af produkter til industriel kommunikation, herunder fjernadministration. HMS udvikler og producerer løsninger til tilslutning af automationsudstyr og systemer til industrielle netværk under Anybus® og Netbiter brands®.

Udvikling og fremstilling foregår i hovedkvarteret i Halmstad, Sverige. Lokalt salg og support håndteres af filialer i Kina, Danmark, Frankrig, Tyskland, Indien, Italien, Japan, Storbritannien og USA. HMS beskæftiger mere end 260 medarbejdere og havde i 2011 er salg på 42,5 millioner euro. HMS er noteret på NASDAQ OMX i Stockholm.

Logisk køb

IXXAT´s stærke position på det vigtige tyske marked vil udvide kundeunderlaget for HMS-gruppen og vil tillade krydssalg af de eksisterende produktlinjer. IXXAT har en førende position på en ny sikkerhedsteknologi til automatisering, herunder løsninger til OpenSafety, CIP-Safety og Functional Safety via EtherCAT. I kombinationen med HMS´s nye Anybus Safety koncept, som er fokuseret på PROFIsafe, har HMS-gruppen den mest komplette teknologi til funktionelle sikkerhedsløsninger.

Med 50 nye udviklingsingeniører vil HMS samlede udviklingsressourcer styrkes både hvad angår antallet af beskæftigede og erfaring. Købet giver også HMS mulighed for at markedsføre deres produkter mod nye segmenter så som medicinsk udstyr og bilindustrien.

HMS verdensomspændende salgskanaler vil give IXXAT et større marked. Desuden vil HMS erfaring inden for produktion og logistik også give muligheder for forbedret effektivitet og lønsomhed.

” Sammen bliver IXXAT og HMS en industriel kommunikationsgruppe med 350 ansatte og en omsætning på mere end 50 millioner euro – og derved en af verdens førende inden for vor branche, sluttet Dahlström.

Billedtekst: Fra venstre Staffan Dahlström, adm. direktør hos HMS, Konrad Ehlschberger, professor, dr. Ing. og grundlægger af IXXAT, Christian Schlegel, adm. direktør hos IXXAT.
HMS IXXAT
Billedtekst: Staffan Dahlström, adm. direktør hos HMS.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP