www.industriogteknik.com
EATON

Eaton Corporation plc afslutter opkøbet af Cooper Industries og etablerer førende global power management-virksomhed

Den diversificerede industriproducent Eaton Corporation plc (NYSE: ETN) og leverandør af teknisk udstyr Cooper Industries plc (NYSE:CBE) har i dag bekendtgjort, at Eaton har afsluttet opkøbet af Cooper. Opkøbet blev bekendtgjort den 21. maj 2012 og gør Eaton og Cooper til en ny førende global power management-virksomhed med navnet Eaton Corporation plc.

"Opkøbet af Cooper for 12 mia. USD, det største i Eatons 101 år lange historie, er en milepæl og en stor forandring, som udvider vores markedssegment, giver os en bredere produktportefølje og tilbyder flere tjenester og løsninger, samt styrker vores globale geografiske tilstedeværelse", udtaler Alexander M. Cutler, Eatons formand og administrerende direktør.

"Cooper lægger erfaring og kompetencer inden for anvendt strømdistribution, Smart Grid, belysning, belysningskontrol, elmateriel og sikkerhedsløsninger til Eatons forcer inden for forsyningssikkerhed, strømdistribution og energitjenester," udtaler Cutler. "Disse nye teknologier styrker yderligere Eatons vækst som en integreret power management-virksomhed på globalt plan med fokus på vor tids mest udfordrende megatrend: de stigende omkostninger og den stadigt større påvirkning af miljøet, som verdens stigende energiforbrug har."

En sammenlægning af resultaterne for Eaton og Cooper for de sidste fire kvartaler pr. 30. september 2012 viser, at Eaton Corporation plc havde en proformaomsætning på 21,8 mia. USD og en EBITDA (resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger) på 3,3 mia. USD.
Coopers aktionærer modtager i løbet af 14 dage den ydelse, som de har krav på i henhold til organiseringsplanen.

Handelen med Eaton- og Cooper-papirer fortsætter på New York-børs (NYSE), indtil handelen afsluttes i dag, og de ordinære Eaton Corporation plc-aktier handles på New York-børs med symbolet ETN fra mandag den 3. december 2012.

"Vi bekendtgør inden længe virksomhedsstrukturen for den samlede drift", udtaler Cutler. "Denne ledelse bestående af et fælles, integreret lederteam fra Eaton og Cooper får ansvaret for at opnå de driftssynergier, som vi har kortlagt. Vi forudser, at hele integrationsprocessen kommer til at vare 24-36 måneder afhængigt af forretningsbetingelserne."

Eaton Corporation plc er en diversificeret power management-virksomhed, der leverer energibesparende løsninger, som hjælper vores kunder med effektivt at styre elektrisk, hydraulisk og mekanisk energi. Virksomheden er verdensførende inden for teknologi til elektriske produkter, systemer og tjenester til forsyningssikkerhed, distribution og kontrol, overførsel af energi, belysnings- og kabelprodukter, hydrauliske dele, systemer og tjenester til industri- og mobiludstyr; brændstof til luft- og rumfartøjer, hydraulik og pneumatiske systemer til kommerciel og militær brug; samt transmissionssystemer til lastbiler og automobiler for opnåelse af bedre ydelse, brændstoføkonomi og sikkerhed. Eaton opkøbte Cooper Industries plc i 2012. Den nye virksomhed, Eaton Corporation plc, har ca. 100.000 medarbejdere og sælger produkter til kunder i mere end 150 lande. Du kan få mere information ved at besøge www.eaton.com.



Nødvendig erklæring i henhold til reglerne for overtagelse
Eatons ledelse påtager sig kun ansvar for de oplysninger i denne meddelelse, som vedrører Eaton, virksomhedens associerede partnere, Eatons ledelse og medlemmer af den nærmeste familie, relaterede selskaber samt personer forbundne med disse. Efter Eaton Corporations ledelses bedste viden og overbevisning (som har udvist den allerstørste omhu for at sikre, at dette er tilfældet) er oplysningerne indeholdt i denne meddelelse, og som ledelsen påtager sig ansvaret for, i overensstemmelse med fakta, og der er ikke udeladt oplysninger, som med sandsynlighed påvirker betydningen af sådanne oplysninger.

Coopers ledelse påtager sig kun ansvar for de oplysninger i denne meddelelse, som vedrører Cooper, virksomhedens associerede partnere, Coopers ledelse og medlemmer af den nærmeste familie, relaterede selskaber samt personer forbundne med disse. Efter Coopers ledelses bedste viden og overbevisning (som har udvist den allerstørste omhu for at sikre, at dette er tilfældet) er oplysningerne indeholdt i denne meddelelse, og som ledelsen påtager sig ansvaret for, i overensstemmelse med fakta, og der er ikke udeladt oplysninger, som med sandsynlighed påvirker betydningen af sådanne oplysninger.

Den originale udgave er skrevet på engelsk. I tvivlstilfælde er den engelske udgave gældende.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP