www.industriogteknik.com
05
'26
Written on Modified on
Vattenfall fremmer danske havvindmølleprojekter med en kapacitet på 1,8 GW
Aftaler med Energistyrelsen bringer Hesselø og Holmsland tættere på udvikling, hvor begge havvindmølleparker forventes sat i drift inden 2032.
group.vattenfall.com
Dekarbonisering af industriel fremstilling og opfyldelse af regionale elektrificeringsmål kræver storskala, forsyningsklassificerede offshore-produktionsaktiver, der er i stand til at levere en kontinuerlig strømforsyning med højt udbytte. For at imødekomme disse store elbehov har Vattenfall underskrevet formelle koncessionsaftaler med Energistyrelsen om at fremme havvindprojekterne Hesselø og Holmsland frem mod ingeniørarbejde, indkøb og konstruktion (EPC). Den underskrevne ramme etablerer udviklingsrettigheder til mindst 1,8 GW ny havvindkapacitet i danske havområder, hvilket vil levere ren bulk-produktion til støtte for tung industri, fjernvarmenet og bredere europæiske el-sammenkoblinger.
Områdeudpegning og maritim koncession
Underskrivelsen afslutter det udbud, som Energistyrelsen gennemførte i august 2026, hvor Vattenfall sikrede sig udviklingsrettighederne til to store havområder. Den formelle kontrakt blev indgået af Anne Mette Traberg, landechef for Danmark hos Vattenfall, og Adrian Lübbert, direktør for Energistyrelsen.
Som en del af den bilaterale aftale er det udviklingsområde, der tidligere var registreret som Nordsøen I Midt, officielt blevet omdøbt til Holmsland. Den ændrede betegnelse afspejler havvindmølleområdets fysiske nærhed til Holmsland Klit nær Hvide Sande. Ifølge de nuværende tidsplaner forventes begge havvindmølleparker at opnå kommerciel idriftsættelse i 2032, forudsat at der træffes endelige investeringsbeslutninger (FID) og gennemføres lovpligtige miljøkonsekvensvurderinger (VVM).
Produktionsaktiver og rumlig indretning
Den samlede produktionsportefølje på 1,8 GW er fordelt på to adskilte hydrodynamiske og meteorologiske bassiner:
- Hesselø Havvindmøllepark: Planlagt til en nominel minimumskapacitet på 800 MW. Parken er placeret i Kattegat-bassinet nord for Sjælland, hvor moderate havdybder og mere rolige bølgeforhold muliggør optimeret konstruktion af stålfundamenter.
- Holmsland Havvindmøllepark: Placeret i det højtproducerende vindregime i den østlige Nordsø ud for Hvide Sande. Parken har en basiskapacitet på mindst 1.000 MW og er konstrueret til at modstå den dynamiske bølgebelastning og mekaniske udmattelse, der kendetegner åbne havområder.
Tilsammen udvider de planlagte anlæg Vattenfalls driftsbase i Danmark, hvor selskabet i forvejen driver fem aktive havvindmølleparker, der årligt leverer cirka 6,5 TWh elektricitet til transmissionsnettet.
Med henvisning til driftsdisciplin og porteføljestrategi påpegede Anne Mette Traberg, at projektgennemførelsen bygger på at omsætte grænseoverskridende ingeniørerfaring til disciplineret omkostningsstyring og langsigtet værdiskabelse. Traberg bemærkede, at den driftsindsigt, der er opnået på tværs af europæiske projekter – såsom Nordlicht-klyngen i Tyskland og Zeevonk-udbygningen i Holland – danner direkte grundlag for arbejdsgange og forsyningskædestyring på Hesselø og Holmsland.
Transmissionsintegration og turbineskalering
Opførelse af havvindmølleparker i gigawatt-skala kræver en velkoordineret el-infrastruktur for at transportere højspent vekselstrøm (HVAC) eller jævnstrøm (HVDC) til landbaserede transformerstationer uden at destabilisere transmissionsnettet. Møller i 15 MW-klassen benytter interne step-up-transformere og et 66 kV undersøisk inter-array kabelsystem til at lede produktionen hen til transformerplatforme på havet.
Offshore-transformer- og omformerplatforme opsamler den svingende vindmølleproduktion, hæver transmissionsspændingen og filtrerer harmoniske forvrængninger, inden strømmen føres ind i landbaserede højspændingsstationer, der drives af de nationale transmissionssystemoperatører. Denne kontinuerlige el-tilførsel understøtter industrielle Power-to-X-processer, kemisk elektrolyse og regional netbalancering.
Yderligere kontekst:
Dette afsnit beskriver tekniske specifikationer og benchmark-analyser, som ikke indgår i den oprindelige produktmeddelelse.
Tildelingerne af Hesselø og Holmsland udgør en central fase i Danmarks multi-gigawatt udbudsmodel for havvind, udformet til at udvide den nationale produktionsflåde gennem 30-årige koncessionsaftaler om leje af havbunden med mulighed for en 10-årig driftsforlængelse. I modsætning til rent markedsbaserede havvindudbud i udvalgte Nordsø-markeder, som udelukkende bygger på ubegrænset negativ budgivning, har de danske udbudsrunder integreret tovejs differencekontrakter (CfD-mekanismer) sideløbende med sikrede nettilslutningsrettigheder håndteret af transmissionssystemoperatøren Energinet. Sikringen af forudgående investeringer i transmissionsruter mindsker risikoen for forsinkelser i nettilslutningen, hvilket historisk set har forlænget udviklingscyklusserne i nordeuropæiske offshore-projekter.
Ud fra et teknisk og strukturelt synspunkt medfører den geografiske fordeling over Kattegat og Nordsøen vidt forskellige ingeniørmæssige parametre. Hesselø-zonen i Kattegat er kendetegnet ved vanddybder på typisk mellem 20 og 35 meter samt relativt lav bølgeenergi, hvilket muliggør standard monopile-fundamenter i stål med lavere godstykkelse.
Omvendt møder Holmsland-anlægget i Nordsøen højere signifikante bølgehøjder og dynamiske, cykliske belastninger. Dette kræver XXL-monopiles med større diameter eller svejsede jacket-strukturer med dybt nedrammede pæle for at forhindre resonansproblemer forårsaget af moderne rotordiametre i 15 MW til 20 MW-klassen. Den samlede produktion på 1,8 GW forventes at levere mellem 7,5 TWh og 8,5 TWh årligt ved typiske kapacitetsfaktorer på 48 til 52 procent, svarende til det årlige elforbrug i mere end 1,8 millioner husstande.
Redigeret af Natania Lyngdoh, redaktør hos Induportals, med hjælp fra AI.
www.group.vattenfall.com
Med henvisning til driftsdisciplin og porteføljestrategi påpegede Anne Mette Traberg, at projektgennemførelsen bygger på at omsætte grænseoverskridende ingeniørerfaring til disciplineret omkostningsstyring og langsigtet værdiskabelse. Traberg bemærkede, at den driftsindsigt, der er opnået på tværs af europæiske projekter – såsom Nordlicht-klyngen i Tyskland og Zeevonk-udbygningen i Holland – danner direkte grundlag for arbejdsgange og forsyningskædestyring på Hesselø og Holmsland.
Transmissionsintegration og turbineskalering
Opførelse af havvindmølleparker i gigawatt-skala kræver en velkoordineret el-infrastruktur for at transportere højspent vekselstrøm (HVAC) eller jævnstrøm (HVDC) til landbaserede transformerstationer uden at destabilisere transmissionsnettet. Møller i 15 MW-klassen benytter interne step-up-transformere og et 66 kV undersøisk inter-array kabelsystem til at lede produktionen hen til transformerplatforme på havet.
Offshore-transformer- og omformerplatforme opsamler den svingende vindmølleproduktion, hæver transmissionsspændingen og filtrerer harmoniske forvrængninger, inden strømmen føres ind i landbaserede højspændingsstationer, der drives af de nationale transmissionssystemoperatører. Denne kontinuerlige el-tilførsel understøtter industrielle Power-to-X-processer, kemisk elektrolyse og regional netbalancering.
Yderligere kontekst:
Dette afsnit beskriver tekniske specifikationer og benchmark-analyser, som ikke indgår i den oprindelige produktmeddelelse.
Tildelingerne af Hesselø og Holmsland udgør en central fase i Danmarks multi-gigawatt udbudsmodel for havvind, udformet til at udvide den nationale produktionsflåde gennem 30-årige koncessionsaftaler om leje af havbunden med mulighed for en 10-årig driftsforlængelse. I modsætning til rent markedsbaserede havvindudbud i udvalgte Nordsø-markeder, som udelukkende bygger på ubegrænset negativ budgivning, har de danske udbudsrunder integreret tovejs differencekontrakter (CfD-mekanismer) sideløbende med sikrede nettilslutningsrettigheder håndteret af transmissionssystemoperatøren Energinet. Sikringen af forudgående investeringer i transmissionsruter mindsker risikoen for forsinkelser i nettilslutningen, hvilket historisk set har forlænget udviklingscyklusserne i nordeuropæiske offshore-projekter.
Ud fra et teknisk og strukturelt synspunkt medfører den geografiske fordeling over Kattegat og Nordsøen vidt forskellige ingeniørmæssige parametre. Hesselø-zonen i Kattegat er kendetegnet ved vanddybder på typisk mellem 20 og 35 meter samt relativt lav bølgeenergi, hvilket muliggør standard monopile-fundamenter i stål med lavere godstykkelse.
Omvendt møder Holmsland-anlægget i Nordsøen højere signifikante bølgehøjder og dynamiske, cykliske belastninger. Dette kræver XXL-monopiles med større diameter eller svejsede jacket-strukturer med dybt nedrammede pæle for at forhindre resonansproblemer forårsaget af moderne rotordiametre i 15 MW til 20 MW-klassen. Den samlede produktion på 1,8 GW forventes at levere mellem 7,5 TWh og 8,5 TWh årligt ved typiske kapacitetsfaktorer på 48 til 52 procent, svarende til det årlige elforbrug i mere end 1,8 millioner husstande.
Redigeret af Natania Lyngdoh, redaktør hos Induportals, med hjælp fra AI.
www.group.vattenfall.com
