www.industriogteknik.com

Installer, indstil og glem det: Ny timerafbryder fra LK FUGA

Schneider Electric lancerer LK FUGA timerafbryder, der automatisk slukker lys og apparater for at reducere unødvendigt strømforbrug og hjælpe elektrikere.

  www.se.com
Installer, indstil og glem det: Ny timerafbryder fra LK FUGA

Ny LK FUGA timerafbryder fra Schneider Electric er landet. En løsning, der gør det enkelt at få styr på strømforbruget, uden at gå på kompromis med funktion eller design. Timerafbryderen kan indstilles til at slukke automatisk efter mellem 5 minutter og 8 timer. Det gør den ideel til steder, hvor strømforbruget bør være midlertidigt, såsom trappeopgange, kældre, udendørsbelysning eller arbejdsstationer uden for arbejdstid.

”Med vores nye timerafbryder giver vi både elektrikere og slutkunder en enkel og elegant løsning, der kombinerer funktionalitet med design, samtidig med at man nemt og automatisk kan sænke sit energiforbrug. Den gør hverdagen lettere – uanset om det er i hjemmet, opgangen eller på kontoret,” siger Mark Bitsch, Produktchef for Schneider Electrics Lauritz Knudsen-løsninger.

Danskerne vil spare energi
Det nye produkt rammer ned i en bred samfundstendens, hvor energibevidsthed er blevet en folkesport. Ifølge Energistyrelsens seneste Energibarometer tænker knapt halvdelen af danskerne dagligt over deres energiforbrug, og 77 procent motiveres især af muligheden for at spare penge. Mange har allerede ændret vaner og fx slukker apparater på kontakten, når de ikke er i brug, som præcis den funktion, timerafbryderen automatisk kan hjælpe med at sikre.

Ved at fjerne unødvendigt standby-forbrug og sikre, at apparater og belysning ikke står tændt længere end nødvendigt, kan timerafbryderen være et enkelt, men effektivt bidrag til den samlede energibesparelse – både i boligen og på arbejdspladsen.

Én løsning – mange anvendelser
For elektrikere og installatører betyder produktet en nem og fleksibel opgradering, som giver kunderne mere komfort i hverdagen. Den kan ikke blot håndtere ohmske, induktive og kapacitive belastninger, men den kan også omstilles til at fungere som enten almindelig afbryder eller impulstryk. Det betyder, at løsningen kan tilpasses skiftende behov uden at produktet skal udskiftes.

Som en naturlig del af LK FUGA-familien er den nye timerafbryder udført i det tidløse og velkendte design, som mange danskere allerede kender fra deres hjem. En diskret lysdiode bag tangenten angiver tydeligt, når afbryderen er tændt.

www.se.com

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP