www.industriogteknik.com
Aggreko

Aggreko: Fleksibelt indkøb af strøm er nøglen til at løse vedvarende problemer med udfald og modstandsdygtighed på elforsyningsnettet

Efter en ny rapport, der viser, at udfald i datacentre stadig bekymrer operatører meget, lægger Aggreko vægt på behovet for mere fleksible energiløsninger for at holde installationer robuste og minimere uundgåelige problemer med elforsyningsnettet.

Aggreko: Fleksibelt indkøb af strøm er nøglen til at løse vedvarende problemer med udfald og modstandsdygtighed på elforsyningsnettet

Virksomhedens kommentarer følger Uptime Institutes udgivelse af Global Data Center Survey Results (resultater fra den globale datacenterundersøgelse) 2023, hvori 55 % af operatørerne siger, at de har haft udfald i de seneste tre år. På grund af behovet for at sikre installationernes oppetid understreger Aggreko den rolle, som decentrale energiløsninger kan spille for operatører, der ønsker at reducere afhængigheden af højt belastede nationale elforsyningsnet.

“Den seneste globale undersøgelse fra Uptime Institute giver anledning til optimisme, da hyppigheden af udfald er faldende,” siger Billy Durie, Global Sector Head – Data Centres hos Aggreko. “55 % er dog stadig et meget højt tal for en branche, hvor uplanlagt nedetid skal undgås for enhver pris.”

“Men til en vis grad er disse tal ikke overraskende – faktorer uden for branchens kontrol, herunder ekstreme vejrforhold, nedbrydning af forsyningskæden, højt belastet national elforsyningsnetinfrastruktur og ustabile energipriser, truer serverrummene som aldrig før. Hvis installationerne skal kunne opretholde en oppetid på 99,999 %, er der brug for nye strategier, så operatørerne kan håndtere de akutte udfordringer, som en højt belastet el-infrastruktur giver dem.”

Virksomhedens seneste hvidbog i to dele, Uptime on the Line (oppetid på linjen), der blev udgivet tidligere i år, interviewede 700 professionelle fra centre i Storbritannien, Irland, Tyskland, Frankrig, Holland, Norge og Sverige om lignende markedspres. De identificerede høje belastninger er blevet afspejlet i Uptime Institutes undersøgelse, som fremhævede mangel på kvalificeret personale, forbedring af energieffektiviteten og indkøb af udstyr for at imødekomme den stigende efterspørgsel som væsentlige bekymringer i branchen.

“Det faktum, at disse problemer fortsat eksisterer efter vores egen undersøgelse, understreger yderligere, hvorfor branchen er nødt til at tænke langsigtet, når det handler om at afbøde det vedvarende pres på forsyningskæder, tilgængelighed af eksperter og elforsyning,” konkluderer Billy. “I betragtning af de hindringer, som en højt belastet elforsyningsnetinfrastruktur giver, er der brug for et paradigmeskift, når det handler om strømforsyning til installationer. I den forbindelse er decentrale energiløsninger en potentiel løsning på de vedvarende problemer.”

“Integrationen af disse teknologier kan dog medføre unikke udfordringer – herunder om man skal vælge permanente eller lejede installationer, og hvordan de indgår i datacentrets dekarboniseringsplaner – som kræver leverandørens ekspertise og input. I betragtning af den usikkerhed, som Uptime Institutes seneste undersøgelse viser, vil jeg opfordre datacentres interessenter til at læse Uptime on the Line-serien og undersøge, hvordan dynamiske strategier for leje af udstyr kan hjælpe med at håndtere det pres, som installationerne aktuelt er konfronteret med.”

For mere information om Aggrekos seneste hvidbog om datacentre, Uptime on the Line,klik her.

www.aggreko.com

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP