www.industriogteknik.com
BRADY

Brady Brand Protection meddeler partnerskab med Element Case

Den innovative producent af eksklusivt tilbehør til smartphones og tabletter beskytter sine produkter og sit mærke med Brady’s opmærkningssystem til produktkontrol

Brady Brand Protection meddeler partnerskab med Element Case
Brady (NYSE:BRC), en førende leverandør af integrerede løsninger til beskyttelse af mærker, meddelte i dag, at deres virksomhedsdel for mærkebeskyttelse (Brand Protection) har skabt et specialudviklet system til produktkontrol til at beskytte Element Cases eksklusive tilbehør til smartphones og tabletter mod forfalskninger.

Løsningen består af komplekse labels med et sikkert design, som kan scannes for at afgøre, om de er ægte, vha. enhver smartphone med en offentligt tilgængelig app til læsning af stregkoder. Eksterne labels på produktemballagen er kombineret med interne labels inden i produktets ramme, så der opnås øjeblikkelig digital kontrol. Brady integrerede HP’s Global Product Authentication Service (GPAS) i løsningen, så Element Cases’ kunder og partnere i leverandørkæden øjeblikkeligt kan afgøre, om et produkt er ægte.

Reaktion på forfalskninger

Element Case er den førende specialproducent af luksustilbehør til smartphones og tabletter. Som et ikonisk mærke inden for populærkultur har virksomheden oplevet hidtil usete niveauer for forfalskninger fra de internationale markeder. For at udrydde disse forfalskninger og give sine kvalitetsbevidste kunder fuld beskyttelse mod efterligningsprodukter, har virksomheden udnyttet Brady’s seneste teknologier til produktkontrol.

Udover denne nye løsning til beskyttelse mod forfalskninger har Element Case registreret sine mærker globalt, aggressivt gået på jagt efter krænkere af deres ophavsret og ansat et team, hvis mål er at finde og få producenter af forfalskninger lukket ned. Brady’s løsninger til beskyttelse af mærker er det perfekte supplement til disse interne ressourcer for mærket.

Brady’s forskel
Efter omfattende forskning blev HP’s GPAS-platform, som Brady tilbyder sammen med deres opmærkningsløsninger, valgt som det bedste digitale kontrolværktøj til Element Case. Dette værktøj giver cloud-baseret beskyttelse af mærker for forbrugere og partnere i forsyningskæden, så de øjeblikkeligt kan kontrollere produkternes ægthed via smartphones. Det giver også Element Case sporingsfunktioner til forsyningskæden og analyse i realtid, som er baseret på et system med tilpassede regler.

”Brady var ærlige og pragmatiske angående et kontrolsystems funktioner og begrænsninger samt fleksible på den måde, de imødekom kravene for vores virksomhed og produkter”, siger Jeff Sasaki, grundlægger og administrerende direktør af Element Case. ”De var unikke i deres tilgang, idet de først opbyggede en dybdegående forståelse af vores mærke og vores forsyningskæde, inden de fandt frem til en skræddersyet løsning, som imødekommer vores specifikke behov fuldstændigt.”

”Vi er spændte over at hjælpe Element Case med at skabe en komplet oplevelse af deres mærke vha. vores fysiske og digitale opmærkningsløsninger. Med disse værktøjer kan kunderne scanne og registrere de produkter, de køber, så de i endnu større grad kan være en del af Element Case-kulturen. Desuden vil virksomheden være i stand til at reducere problemerne med forfalskninger samt opnå bedre salgstal”, siger Dennis Polinski, global produktchef for løsninger til mærkebeskyttelse hos Brady.

”Vores partnerskab med Element Case giver os ikke blot mulighed for at hjælpe dem i deres kamp mod forfalskninger – det lader os støtte et førsteklasses mærke, som giver forbrugerne et unikt, æstetisk produkt, der er kendt for sin holdbarhed”, tilføjer Polinski.

Der er flere oplysninger om Element Case på ElementCase.com. Du kan få flere oplysninger om Brady’s løsninger til mærkebeskyttelse på www.BradyProtection.com eller ved at sende en e-mail til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it..

Om Element Case
Element Case er et banebrydende livsstilsmærke, som leverer førsteklasses tilbehør til mobilenheder. Idet Element Cases’ produkter er sjældne og eksklusive, tilkendegiver det at eje et af dem et ønske om at ville udstyre sin mobilenhed med kategoriens bedste tilbehør. Intet kan måle sig med den høje kvalitet og det innovative design af et ægte Element Case-produkt.
Brady Brand Protection meddeler partnerskab med Element Case

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 155.000 læsere af IMP