www.industriogteknik.com
NORD Drivesystems

Decentrale Profibus frekvensomformere til maskin- og bilindustrien

Med et bredt udvalg af gearmotorer og frekvensomformere kan NORD Drivesystems tilbyde en omfattende palet af drevkomponenter til maskin- og bilindustrien, hvor Profibus og Profinet er standarden for industrielle kommunikationsopgaver. Profibus udgaverne af SK 200E serien fra NORD Drivesystems er nu certificerede i overensstemmelse med Profibus DP standarden. SK 200E frekvensomformeren er monteret direkte på motoren i stedet for på klemkassen, så kombinationen af frekvensomformer og gearmotor udgør en komplet enhed.

Decentrale Profibus frekvensomformere til maskin- og bilindustrien
Profibus forbindelserne kan behandle datahastigheder op til 12 Mbaud, og de understøtter DP V0 og DP V1 Profibus protokollerne. De har ydermere fuld gateway funktion med understøttelse af op til fire frekvensomformere med et enkelt Profibus modul. Alle tilsluttede SK 200E forbindelsespunkter og Profibus moduler kan programmeres og udlæses fra hver komponent – eksempelvis ved brug af Parameter Boxen. Profibus forbindelsen kan tilsluttes enten via et internt kundeinterface, eller via en ekstern teknologienhed. Det interne kundeinterface har to supplerende, digitale indgange og er integreret i tilslutningsenheden, så det ikke har indflydelse på størrelsen af enheden.
Tilslutning af den eksterne teknologienhed sker via en ekstra IP55 eller IP66 boks, som kan monteres direkte på enheden eller decentralt i nærheden af drevet. Teknologienheden fås med eller uden M12 systemstik til fire digitale indgange og to digitale udgange. Det giver mulighed for nem tilslutning til sensorer og aktuatorer i nærheden af enheden.

Alle frekvensomformere i SK 200E serien har omfattende basisfunktioner indbygget som f.eks. sensorløs strømvektor regulering, integreret bremsechopper og integreret ensretter for styring af en elektromagnetisk bremse. Deres praktiske funktioner omfatter også signalbehandling af impulsgivere samt integreret PosiCon positioneringsstyring. Disse decentrale frekvensomformere er nemme at programmere og anvende. En stikbar EEPROM gør det muligt at udskifte konfigurerede parametersæt med andre enheder af samme type. Selv om disse enheder er målrettede til prisfølsomme applikationer, er de ikke begrænset af kun at indeholde basisfunktioner, de kan derimod leveres med den samme brede vifte at funktioner som den gennemtestede styreskabs omformer SK500E. Funktioner og applikationer er beskrevet nærmere på den dedikerede hjemmeside www.sk200e.de

Billede: SK 200E frekvensomformerne er Profibus DP certificerede.

  Spørg efter mere information…

LinkedIn
Pinterest

Slut dig til de mere end 15.000 læsere af IMP